KONCEPTET

Læs hér hvad det vil sige, at blive anpartshaver

Hvad får man som anpartshaver?

Som anpartshaver får man delvist ejerskab i den valgte anpartshest. Hesten er købt og betalt af Team Lunden inkl. foder, opstaldning, træning, dyrlæge, sko og alle udgifter frem til projektets udløb. Dvs. at når anparten er købt, skal du ikke have yderligere penge op af lommen for at være en del af en Team Lundens hest – selvom du bliver en del af teamet.

Som anpartshaver kommer du til at nyde glæden af de mange oplevelser hesten kommer til at bringe. Udover forhåbentligt mange sejre vil Team Lunden i samarbejde med Charlottenlund Travbane byde på en række fordele for anpartshaverne.

Hvor længe løber projekterne?

Det kan du se under den specifikke hest, men typisk et kalenderår.

Hvad sker der med pengepræmierne?

Når en Team Lunden anpartshest vinder præmier, udbetales de til anpartshaverne i portioner af 1.000,- kroner ved lodtrækning. Det beløb der trækkes lod om, er efter indskud og trænerprocenter er fratrukket. Dermed får du som anpartshaver en god mulighed for at for at få dit indskud retur.

Hvad sker der med hesten ved projektets udløb?

Ved projektets udløb sælges hesten på en internetauktion til højstbydende. Alle kan byde med. Pengene fordeles efter samme princip som ved pengepræmierne.

Hvor mange anparter er der i hesten?

Det kan du se under den specifikke hest.

Hvem står bag Team Lunden?

Team Lunden er en forening som har til formål at fremme og udbrede interessen for travsporten igennem ejerskab og drift af travheste. Forenings formål er ideelle og ingen privatpersoner i foreningen, bestyrelsen eller på Lunden har økonomisk vinding i forbindelse med projekterne.

Hvad er Charlottenlund Travbanes rolle?

Charlottenlund Travbane (CT) bidrager med administration og markedsføring men stiller ingen økonomisk garanti. CT glædes meget over muligheden for at byde nye anpartshavere velkommen på banen, og ser dette tiltag som en fantastisk mulighed for førstegangs-hesteejere kan få en fornemmelse for hvad det indebær, uden at løbe en større økonomisk risiko.

Ved at være med i projektet får du masser af spænding, en tilknytning til Lunden, og særtilbud bl.a om at besøge hhv Dream Girl o Casino Brick i stalden i løbet ad året. Du kommer også med i Vindercirklen, hvis hesten vinder. Her kan du mærke suset fra sejren – og efterfølgende spændingen ved lodtrækningen om de pengepræmier, hesten har vundet.

Du får løbende specialtilbud kun til anpartshavere.

Føler du dig inspireret kan du købe din anpart lige hér, og der er ikke loft på hvor mange, man må købe. Anparten er også en rigtig god gaveidé!

Følg hestene via Facebook hér

Luk menu